En komedie i tre akter skrevet af Ludvig Holberg.
Jeronimus, en gammel enkemand, går på frieri på vegne af sin unge stedsøn, Leander. Da Jeronimus erfarer, at den unge Leonore, som er målet for hans ærinde, har formue, fristes han over evne ved udsigt til medgift osv. og beslutter sig til at prøve lykken og fri på egne vegne!
Med stor indlevelse og overtalelsesevne overbeviser han den unge piges forældre om, at det er himlens vilje, at det umage par skal have hinanden, – og så har vi balladen!
De unge mennesker vil det jo anderledes, og de allierer sig derfor med tjenerne, Pernille og Henrik, som skruer en kæk intrige sammen, der skal forpurre Jeronimus’ ægteskabelige planer. Gavtyve bliver hyret, og forklædninger taget i brug. Komedien ”hjemsøges” endog af karakterer fra det hinsides, som alt sammen udfordrer Jeronimus’ skumle planer.
“Pernilles korte Frøkenstand” – er en komedie om kærlighed – de unges og de gamles – og kan betragtes som en munter kommentar fra Holbergs side om sin tids fornuftsægteskaber.
Om det er den unge, uskyldsrene version, eller den gerriges kærlighed til penge, der vinder i denne omgang hos Holberg, kan man finde ud af, når Det Lille Teater i Gråsten tager Holbergs komedie fra 1726 om livets eviggyldige problemer under kjærlig behandling!
Instruktør: Torben Nørgaard
Holberg om ægteskab
”Mine venner prøver tit på at få mig til at gifte mig. Så driller jeg dem ved snart at sige, at jeg ikke er dygtig nok til eksperimentalfysik, snart at jeg er ved at blive gammel. Jeg plejer at argumentere således: Før jeg blev fyrre, kunne jeg ikke forsørge en kone, og siden den tid har jeg ikke kunnet fornøje en kone. Før var jeg bange for ikke at kunne få nok i gryden; nu er jeg bange for at få til overflod i panden. Det er en ond skæbne, jeg deler med de fleste af mine landsmænd, som på grund af fattigdom ikke kan gifte sig, før end det går nedad med dem, og deres alder har gjort dem utjenstdygtige. Skulle jeg i min alder se mig om efter en kone, ville det ikke blive mig, der giftede mig med hende, men hende, der giftede sig med mig”!
(Fra Holbergs 3. levnedsbrev, 1743)