Prinsessernes første jul

Kongen har forbudt jul på slottet – men nisserne og musene har andre planer. En julehistorie for hele familien i salen på Det lille Teater 4.–6. december.

Det lille Teater i Gråsten i vintersne med julelys, juletræer og julemandens kane på himlen

Prinsesserne på slottet har aldrig prøvet at holde jul. Deres far, kongen, har nemlig forbudt julen på slottet.

Nu fortæller hofnarrerne historien om, hvordan nisser og mus hjalp hinanden med at få kongen i julehumør igen. Der skal tre ting til – og hvad de er, finder du ud af i årets juleforestilling.

Prinsessernes første jul er skrevet og instrueret af Kristina Gude-Hansen. En hyggelig julehistorie for hele familien.

Spilledatoer

Praktisk Info

Forestillingen spilles i salen på Det lille Teater, Ladegårdskov 14, 6300 Gråsten. Den varer 30–40 minutter og spilles uden pause.

Du sidder på tribunen. Pladserne er unummererede, og dørene åbnes 30 minutter før.

Efter forestillingen kan du købe æbleskiver, kaffe, varm kakao og sodavand. Tre æbleskiver med kaffe, te eller kakao koster 30 kr. og kan bestilles sammen med billetten.

Billetter

Billetten koster 50 kr. – samme pris for børn og voksne. Der er 60 pladser til hver forestilling.